BOGEN

 

 

DESIGN DIN HAVE er en anderledes havebog fyldt med inspiration, faktuelle tips og praktiske anvisninger. Den indeholder en mængde instruktive tegninger samt mere end 200 inspirerende fotografier fra haver til leg og afslapning, til blomsterelskere, til entusiaster, der er vilde med havearbejde, og til dem, der ønsker sig en have, der 'passer sig selv'.

 

Bogen fortæller om hele forløbet, lige fra man ser ud over grunden og tænker "Hvad nu?", til man står med den færdige haveplan. Der er eksempler på alle de overvejelser, man skal have med, og man kan følge anvisningerne fra start til slut eller vælge at plukke i ideerne.

 

- Hvad skal haven kunne? - Hvordan måler man sin have op? - Hvordan tegner man en haveplan? - Hvilke planter passer hvor? - Disse og mange flere af de spørgsmål, der naturligt melder sig, når man skal til at planlægge en ny have eller omlægge en eksisterende, får man svar på i bogen.

 

 

 

 

 

DESIGN DIN HAVE © 2008 • BIRGITTE BUSCH • NINA EWALD

Planlæg og indret haven, så den passer til familiens behov.

I 2008 udkom for første gang en dansk havebog, der trin for trin gennemgår processen at designe en have.

 

Udgivet på Lindhardt & Ringhof

Pris: 299,-kr.

    

 BIRGITTE BUSCH OG NINA EWALD

DESIGN DIN HAVE